1083 - 1137 (54 år)
| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1080 | - 1080—1086: Knud 4. den Hellige - konge
Knud 4. den Hellige (d. 10.7.1086), konge af Danmark 1080-86. Knud deltog i sin ungdom i flere togter til England for at fordrive Vilhelm Erobreren. Som søn af Svend 2. Estridsen søgte han 1076 forgæves valg til den danske trone. Først da broderen, Harald 3. Hen, døde i 1080 opnåede han valg og søgte derefter at rejse styrker til generobring af England. Den 10. juli 1086 blev han imidlertid dræbt af utilfredse undersåtter i St. Albani Kirke i Odense. År 1100 blev han helgenkåret af paven, og hans jordiske rester blev derefter skrinlagt i St. Knuds Kirke tæt ved drabsstedet.
|
| 2 | 1086 | - 1086—1095: Oluf 1. Hunger - konge
Oluf 1. Hunger (d. 1095), konge af Danmark 1086-95, broder til Knud 4. den Hellige. Under dennes forberedelser til togtet mod England lod han Oluf fængsle, fordi han tvivlede på hans loyalitet. Efter Knuds voldsomme død kåredes Oluf imidlertid af stormændene til konge. Om karakteren af hans styre er vi slet underrettet. Tilnavnet Hunger fik han som led i bestræbelserne for at få Knud helgenkåret, hvor tiden efter dennes død bevidst skildredes i mørke farver.
|
| 3 | 1095 | - 1095—1103: Erik 1. Ejegod - konge
Erik 1. Ejegod (ca. 1056-1103), konge af Danmark 1095-1103. Han deltog på Knud 4. den Helliges side i de kampe, der førte til kongens død. Under Oluf 1. Hungers regering levede han i eksil, men blev ved dennes død valgt til konge. Han virkede energisk for broderens helgenkåring. Efter at dette i 1100 var lykkedes, og efter at han ligeledes havde opnået godkendelse af den nordiske kirke som selvstændigt ærkesæde, tiltrådte han en pilgrimsrejse til Jerusalem. Han døde imidlertid undervejs på Cypern, hvor han begravedes.
|
| 4 | 1104 | - 1104—1134: Niels - konge
Niels (d. 1134), konge af Danmark 1104-34. Som den sidste overlevende af Svend 2. Estridsens sønner valgtes han i 1104 til konge. Han støttede varmt helgenkulten omkring Knud 4. den Hellige og virkede for en stærk verdslig kongemagt i samarbejde med kirken. Hans støtte til sønnen Magnus efter dennes drab i 1131 på Erik 1. Ejegods søn, Knud Lavard, udløste imidlertid en borgerkrig, som Niels tabte i slaget ved Fodevig 1134. Tre uger efter dette slag blev den flygtede konge dræbt af borgere i Slesvig.
|
| 5 | 1134 | - 1134—1137: Erik 2 Emune - konge
Erik 2. Emune (d. 18.7.1137), konge af Danmark 1134-37, søn af Erik 1. Ejegod. Han stod på sin halvbroder, Knud Lavards side i opgøret med Kong Niels og dennes søn Magnus. I løbet af sin korte regeringstid grundlagde han Ringsted Kloster og søgte at få Knud Lavard kanoniseret. Kong Erik blev dræbt under et tingmøde den 18. juli 1137 og blev derefter stedt til hvile i Ribe Domkirke. Hans tilnavn betyder ”den altid huskede”.
|
| 6 | 1137 | - 1137—1146: Erik 3. Lam - konge
Erik 3. Lam (d. 27.8.1146), konge af Danmark 1137-46. Som søn af Erik 1. Ejegods datter Ragnhild (d. 1152) var han den nærmeste kandidat til tronen efter drabet på Erik 2. Emune. Kong Erik var – som hans tilnavn også indikerer – et fromt menneske. Han begunstigede de kirkelige institutioner, derunder især St. Knuds Kloster i Odense, hvortil han kort før sin død trak sig tilbage efter frivilligt at have givet afkald på tronen.
|
Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
