| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1699 | - 1699—1730: Frederik 4. - konge
Frederik 4. (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og Norge 1699-1730. I Frederik 4.s regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling. I kraft af sin samvittighedsfulde varetagelse af regeringsforretningerne kom Frederik 4. tæt på at realisere Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.
|
| 2 | 1730 | - 1730—1746: Christian 6. - konge
Christian 6. (30.11.1699-6.8.1746), konge af Danmark og Norge 1730-46. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christiansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med obligatorisk konfirmationsforberedelse.
|
| 3 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres
|
| 4 | 1736 | - 1736: Konfirmation indføres
|
| 5 | 1740 | - 1740: Voldsom kvægepedemi
Voldsom kvægepedemi. Af 500.000 dyr var der i 1746 døde 150.000 dyr.
|
| 6 | 1742 | - 1742: Stavnsbåndet udvides
Stavnsbåndet udvides til at omfatte alle drenge og mænd mellem 9 og 40 år.
|
| 7 | 1746 | - 1746—1766: Frederik 5. - konge
Frederik 5. (31.3.1723-14.1.1766), konge af Danmark og Norge 1746-66. Kongens regeringstid var – i lighed med faderens – en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum. Gennem hele regeringen støttede kongen sig til dygtige ministre som overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.
|
| 8 | 1749 | - 1749: Første danske avis udkommer
|
| 9 | 1752 | - 1752: Kvægpesten ebber ud
Kvægpesten ebber ud, ialt 3-400.000 dyr var døde
|
| 10 | 1757 | - 1757: Danmarks første hospital
Indvies Danmarks første egentlige hospital , Det Kongelige Frederiks Hospital i København.
|
| 11 | 1763 | - 1763: Underholdningsbidrag indføres
|
| 12 | 1764 | - 1764: Stavnsbåndet udvides til mellem 4 og 40 år
|
| 13 | 1766 | - 1766—1808: Christian 7. - konge
Christian 7. (29.1.1749-13.3.1808), konge af Danmark og Norge 1766-1808. Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene. Kongen var et sart og nervøst gemyt, og en uhensigtsmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofreni. I den syge konges sted varetoges regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser, først af livlægen J.F. Struensee og efter dennes fald i 1772 af geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 var kronprins Frederik (6.) reelt kongemagtens legitime repræsentant.
|
| 14 | 1769 | - 1769: FT - 797.584 indbyggere
Første samlede folketælling i Danmark og hertugdømmerne - 797.584 indbyggere i kongeriet.
|
| 15 | 1772 | |
| 16 | 1783 | - 1783: Forbud mod trolovelsesfester og samliv før vielse, samt at bondestanden drikker kaffe
|
| 17 | 1784 | - 1784: kronprins Frederik som kronprinsregent
Indtræder den 16-årige kronprins Frederik som kronprinsregent med A.P. Bernstorff som leder af statsrådet.
|
| 18 | 1785 | - 1785: Hærloven indføres
|
| 19 | 1787 | - 1787: FT - 840.045 indbyggere
Folketælling - 840.045 indbyggere i kongeriet
- 1787: Lov om fæsteres vilkår
|
| 20 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet ophæves
- 1788: Lægdsrullen indføres
|
| 21 | 1790 | - 1790: Første danske dampmaskine
Første danske dampmaskine tages i brug
|
| 22 | 1792 | - 1792: Arveafgiften indføres
|
| 23 | 1795 | - 1795: Storbrand i København
|
| 24 | 1801 | - 1801: Slaget på Reden
- 1801: Landværn og kystmilits oprettes
|
| 25 | 1802 | - 1802: Ny fattiglov om sognets fattige, sørullen indføres
|
| 26 | 1803 | - 1803: Stavnsbåndet forbydes
|
Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
