| Notater |
- til Gladsakse, Bosjö Kloster (—1658), Andrarum, Torup (—1647), Sandby samt Høgholt (Horns Hrd.) (1638) — født ca. 1604 død 1682 i stor Fattigdom på Andrarum efter 5 Maj, da han gjorde Testamente, begr. 18 Aug. 1711 i Andrarum K., 29 år efter sin Død. — 1622 immatr. i Leyden, 1627 Hofjunker, 1632—34 Lensmand paa Kbh. Slot, 1634 i Stavanger, s. å. på Bøvling, 1638 Krigskommissær, 1639—42 forlenet med Kristiansstad, 1643 med Silkeborg, som 1649 fratoges ham, da man ikke anså ham for vederhæftig. Havde 1637 fået Privilegium på Allunværkerne ved Andrarum, men blev, skønt ejer af over 3000 Td. Htk., ruineret i Løbet af få år ved sin industrielle Virksomhed.
Beck, Joachim (Jochim, Jochum), ca. 1602—82, Lensmand,
Fabrikant. Født ca. 1602, død 1682, begravet i Eljarød Kirkegård.
Forældre: Jacob Beck til Beldringe, Gladsakse m.m. (død 1622) og Helle Jørgensdatter Marsvin til Vapnø 1566—1637, gift i° 1588 med Axel Urup til Vapnø, 1564—1601, 3 0 1625 med kurlandsk Landhofmester, Overkammerherre og Oberst Matthias v. d. Recke til Neuenburg (1565—1638, gift i° 1586 med Anna v. d. Recke, 2 0 1603 med Anna v. Kettler)). Gift i° 19. Juli 1629 i Malmø med Else Grubbe, født 12. Januar 1613 paa Malmøhus, død 11. Maj 1631 paa Bosjø Kloster, Datter af kgl. Sekretær Sivert Eilersen Grubbe. til Hofdal (s. d.) og Hustru.
2° 30. Juni 1633 i København (Vor Frue Sogn) med Else Friis, født 1615, død 1696 i Skaane, Datter af Kansler Christian Friis til Kragerup (s. d.) og Hustru.
Joachim Beck studerede bl.a. i Leiden (1622), blev Hofsinde og opholdt sig i Udlandet i Kongens Tjeneste, da Christian IV 1626 befalede Sivert Grubbe paa Joachim Becks Vegne at rejse Tiltale mod hans Moder, som havde giftet sig tredie Gang uden at skifte med sine Børn af første Ægteskab. Trætten bilagdes ved Forlig 1627.
Joachim Beck var et Par Aar Hofjunker og havde siden en Række Forleninger:
- Københavns Slot 1632—34,
- Stavanger 1634,
- Bøvling 1634—39,
- Christiansstad 1639—42
J Silkeborg 1643—49- ^38 var han Krigskommissær.
Ved Arv, Giftermaal og Køb erhvervede han efterhaanden fjorten større Sædegaarde i Skaane og syv i det øvrige Danmark; hans samlede Ejendom vurderedes til 3000 Tdr. Hartk.
Hele denne Godsrigdom gik tabt for ham og hans Børn ved det industrielle Foretagende, han satte i Gang, og for hvilket han ofrede alt. Han havde fundet Alunskifer i Andrarum Sogn i Skaane og fik 1637 Privilegium paa Tilvirkning af Alun. Han erhvervede derpaa ved Køb og
Mageskifte med Kronen en Række Gaarde i Andrarum og lod
senere her opføre Andrarum Gaard og Alunværk.
Den nye Industri var i sig selv god nok, og Alunfabrikationen paa Andrarum er senere, navnlig efter at Værket var kommet i Slægten Pipers Eje, blevet drevet, i Perioder med meget stort Udbytte, til ind i 20. Aarhundrede.
Men for at overvinde de tekniske Vanskeligheder ved Driftens Igangsættelse satte Joachim Beck, som udbyttedes af hensynsløse Kreditorer og Medinteressenter og hvis Anlæg led stærkt under Krigen med Sverige, efterhaanden baade sin Formue og sin Anseelse over Styr. Han solgte og pantsatte sine Godser, bl.a. til Corfits Ulfeldt, som 1647 overtog Store Torup og 1658 Bosjø Kloster, og til Axel Juel, som 1651 fik Andrarum Gaard i Pant, og maatte afgive sin sidste Forlening Silkeborg, fordi han ikke ansaas for tilstrækkelig vederhæftig. Truet af Fallit paa et Tidspunkt,
da det endelig var lykkedes at faa Værket bragt i rationel Drift, søgte han 1658 Støtte hos Skaanes nye svenske Regering og var en af de første skaanske Adelsmænd, som aflagde Ed til Karl Gustaf.
Regeringen, som nedsatte en Kommission til at ordne hans Forhold, hjalp ham ogsaa med at holde hans danske Kreditorer hen, men Resultatet blev, at efterhaanden flere og flere af Alunpanderne gik over paa svenske Hænder.
— Af hans Børn kæmpede især Sønnen Lauge (Lave), som 1676 havde ægtet Leonora Sophie Ulfeldt, en haard, men haabløs Kamp for at bringe Familiens Pengesager paa Fode. Han døde som Faderen insolvent (1710).— Maleri af Joachim Beck af ukendt hollandsk Maler forhen paa Bosjø Kloster, nu
i Familieeje i Stockholm; desuden formodet Ungdomsbillede paa Børringe Kloster.
Danmarks Adels Aarbog, III, 1886, S. 54; XVIII, 1901, S. 535. Handlingar ror. Skandinaviens hist., VI, 1818, S. 131 ff. G. Ljunggren: Skanska herrgårdar, 1852—63 (Christinehof, Torup, Bosjokloster). M. Weibull: Saml. utg.
for de skånska landskapens hist. och arkeol. forening, I, 1877, S. 1 —18. S. Birket-Smith: Leonora Christine Grevinde Ulfeldts Historie, II, 1881, S. 291 f.
K. Fabricius: Skaanes Overgang, 1906, I, S. 67; II, S. 74. Kancelliets Brevbøger 1624—1626, 1925, S. 394, 675; 1627—1629, 1930, S. 156 ff. E. Stoltz: Andrarums alunbruk, i Svensk geografisk årsbok, 1932, S. 65—121.
<i>C. 0. Bøggild Andersen</i>
|
Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
ca. 1602 - 1682 (80 år)
: Sted/Adresse
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
:
: Ikke indstillet