| Notater |
- Dansk biografisk Lexikon, VI. Bind. Gerson - H.Hansen, side 461:
Hage, Johannes Dam, 1800-37, Overlærer, Redaktør.
H., Broder til ovennævnte Alfred Ant. H., blev født i Stege 2. April 1800. Han besøgte først Latinskolen i Nykjøbing paa Falster og fulgte der fra med Rektor S. N. J. Bloch, i hvis Hus han var, til Roskilde Skole, hvorfra han 1817 dimitteredes til Universitetet.
Efter at han havde taget 2. Examen, gik han en Tid lang sin Fader til Haande ved Forretningen og blev derpaa Huslærer hos Fru Bartholin-Eichel paa Svanholm i Horns Herred. Det var i disse to Stillinger, at H. lagde Grunden til den omfattende kommercielle og landøkonomiske Viden, hvoraf han senere viste sig at være i Besiddelse; i øvrigt havde han ved en overordentlig Flid, der virkede svækkende
paa hans Helbred, erhvervet sig omfattende Kjendskab til den klassiske Litteratur og de moderne Hovedsprog, ligesom han ogsaa havde gjort indtrængende historiske og geografiske Studier.
Efter at han havde forlovet sig med Frøken Charlotte Bolette Bartholin, en Broderdatter af Godsejerindens afdøde Mand, bestemte han sig til at tage en Embedsexamen, og han valgte da, uden at føle noget egentlig Kald til det, det theologiske Studium. Han absolverede 1824 den theologiske Embedsexamen. Svag, som han var af Helbred, vendte han atter tilbage til Huslærervirksomheden paa Svanholm, men flyttede det følgende Aar til Kjøbenhavn, hvor han var bleven Alumnus paa Borchs Kollegium. Blandt de Ungdomsvenner, han her omgikkes, kunne Bindesbøll, Brammer og Velschow fremhæves. I en Disputats, som H. i Følge Kollegiets Regler maatte skrive, anvendte han nogle Udtalelser, der bleve betegnende for den senere Politiker. Han karakteriserede deri den hellige Alliance som et Forbund, der i Modsætning til sit Navn traadte alle guddommelige og menneskelige Rettigheder under Fødder, hvad der vakte Anstød hos Avtoriteterne og paadrog ham en Irettesættelse af Kollegiets Ephorus, Etatsraad Hurtigkarl.
I Aaret 1827 udnævntes H. til Adjunkt ved Roskilde Kathedralskole med Historie og Geografi som Hovedfag, og 3 Aar senere blev han Overlærer, efter at han havde taget den filologiske Embedsexamen. H., der 1828 havde gjort en Udflugt til Tyskland og Schweits, tiltraadte 1831, efter 16. Sept. s. A. at have ægtet sin forlovede, med offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse, der dog blev afbrudt af den den Gang herskende Koleraepidemi. Han var en samvittighedsfuld Lærer, men den pædagogiske Virksomhed laa ikke rigtig for ham, og han havde en Tendens til at behandle ubegavede Disciple med en vis Haan. Ved Siden af Skolegjerningen syslede han med naturvidenskabelige Studier og udgav 1833 «Grundtræk af den rene Geografi». Men samtidig nærede han en levende Interesse for politiske, statsøkonomiske og kommunale Spørgsmaal og fulgte med den største Opmærksomhed Begivenhederne i Udlandet. Han var en erklæret Tilhænger af Folkesouverænitetens Princip, saaledes som dette var kommet til Gjennembrud i den franske Julirevolution, og han havde et skarpt Blik for de skrøbelige Sider ved Frederik VI’s politiske System, der havde haft saa ødelæggende økonomiske Virkninger for Landet. Da H. følte en stigende Trang til at optræde som aktiv Politiker i den periodiske Litteratur, en Trang, som Kongens Løfte om Indførelsen af Stænderinstitutionen 1831 gjorde endnu intensivere, foreslog han Professor David Udgivelsen af et Ugeskrift, der skulde behandle historisk-politiske, statistiske og statsøkonomiske Spørgsmaal. I Sept. 1834 udkom det af David redigerede Ugeblad «Fædrelandet», ved hvilket H. først var en virksom Medarbejder og fra Sept. det følgende Aar Redaktør. Overlærerembedet, i hvilket han siden Foraaret 1835 havde holdt Vikar, fratraadte han i Okt. 1836 og helligede sig fra nu af den journalistiske Virksomhed, samtidig med at han var et ivrigt Medlem af Trykkefrihedsselskabets Bestyrelse. Til «Fædrelandet» leverede han en Række grundige og velskrevne Artikler om Bank-, Told-, Konsumtions-, Assurance- og Kommunikations-væsen og gav deri Vink, der bleve tagne til Følge af Avtoriteterne.
Da H. særskilt udgav en «Oversigt over Evropas Historie i 1835» (1836), der til Dels havde staaet i Form af Artikler i «Fædrelandet», anlagde Kancelliet Sag imod ham for Fornærmelser mod fremmede Magter. Han frifandtes ved Hof- og Stadsretten, men idømtes ved Højesterets Dom af 26. Juni 1837 Mulkt og livsvarig Censur. Som en Følge deraf fratraadte han Stillingen som «Fædrelandets» ansvarlige Redaktør. Sagens Udfald vakte hans Harme og forøgede
den Melankoli, hvortil han især efter sin Hustrus Død i 1834 havde været hengivet. H. skulde ikke længe overleve Højesterets Kjendelse. 16. Sept. 1837 døde han efter Hjemkomsten fra en Rejse til Holsten. Han havde endnu Dagen forinden skrevet paa en Artikel til «Fædrelandet». Han var en skarp og talentfuld politisk Oppositionsfører, hvis ærlige Vilje blev anerkjendt af Modstanderne, selv af Kong Frederik VI. Det er H.s Fortjeneste, at han har staaet i første Række af vore Forkæmpere for den konstitutionelle Frihed.
H. Hage, Johs. Hage, 1854.
Erslew, Forf. Lex.
A. Thorsøe.
- Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi:
Johannes Hage, Johannes Dam Hage, 3.4.1800-15.9.1837, journalist. Født i Stege, død i Ordrup, begravet i Roskilde (Gråbrødre kgd.). H. besøgte først Nykøbing latinskole og flyttede senere med rektor S. N. J. Bloch til Roskilde skole hvorfra han blev student 1817. 1824 blev han cand.teol. efter i de mellemliggende år at have anvendt tid også på at hjælpe sin far i hans handelsforretning og på virksomhed som huslærer, var efter embedseksamen atter huslærer, blev 1825 alumnus på Borchs kollegium, 1827 adjunkt i Roskilde med historie og geografi som hovedfag. H. var fra barndommen en uhyre lærelysten og lærenem natur og tilegnede sig så alsidige kundskaber at han ifølge rektorens udtalelse efter hans død for den sags skyld godt alene kunne have besørget hele latinskolens undervisning. Hertil kom en omfattende praktisk samfundsinteresse der førte ham til i Roskilde at oprette en sparekasse, en søbadeanstalt, en forening til forskønnelse af byens omgivelser, et understøttelsesselskab for fattige enker og andre, trængende. I ferier foretog han flere udenlandsrejser. Julirevolutionen 1830 påvirkede ham dybt, han grebes af megen interesse for den allerede i jan. 1831 bebudede danske stænderinstitution, men som mange samtidige danske liberale så han de praktiske samfundsspørgsmål som de mest presserende og nærmest foreliggende. I sept. 1833 henvendte hans sig til professor C. N. David med forslag om at udgive et politisk ugeblad, i okt. var de enige om at udgive et blad "der fortrinsvis skulde omhandle Spørgsmaal vedrørende Agerdyrkning, Skibsfart, Finansvæsen m.m."; planen skulle dog først blive realiseret ved oprettelsen af "Fædrelandet" fra 1.9.1834, altså efter stænderforfatningens endelige udfærdigelse. H. skrev i dette blad skarpt formede angreb på bestående administrative og sociale tilstande i Danmark; fra sept. 1835 var han dets medredaktør. Særlig opsigt som journalist vakte H. ved en artikel om nepotisme i Kjøbenhavnsposten 1835, en artikel der er blevet betragtet som epokegørende i forholdet mellem den oppositionelle journalistik og det absolutistiske embedsvæsen.
H. var en udpræget oppositionsmand og havde et bittert sind hvortil sygdom og personlige sorger havde bidraget. Efter sin hustrus død følte han opholdet i Roskilde trykkende; fra foråret 1835 holdt han vikar, og okt. 1836 fik han efter ansøgning sin afsked med en pension som han frasagde sig, men med forbehold for senere tider hvis han eventuelt skulle komme i trang, et forbehold man lod gælde – så hensynsfuldt behandlede den enevældige regering en ivrig modstander. Krisen i H.s løbebane indtraf da kancelliet 1836 stillede ham under anklage for et skrift Oversigt over Europas Historie i 1835 til dels offentliggjort i form af artikler i "Fædrelandet" og temmelig frimodigt i sin kritik og karakteristik af fremmede magter og regenter. Hof- og stadsretten frifandt ham, men højesteret idømte ham 26.6.1837 mulkt og livsvarig censur, hvad der betød at han måtte opgive "Fædrelandef's redaktion. H. kunne ikke bære ydmygelsen, men berøvede sig selv livet. Med kundskaber og dygtighed havde han forbundet ikke blot megen ensidighed i opfattelse og anskuelser, men også stor uligevægt i sindet.
<i>Familie</i>
Forældre: købmand Christopher Friedenreich H. (1759-1849) og Christiane Arnette Just (1778-1866). Gift 16.9.1831 i Gadstrup med Charlotte Bolette Bartholin, født 20.7.1806 i Kbh. (Frels.), død 18.7.1834 i Roskilde, d. af løjtnant, senere godsforvalter Thomas Christian B. (1783-1832) og Sophie Frederikke Fahnøe (1787-1816). – Bror til Alfred H. (1803-72) og Hother H.
<i>Ikonografi</i>
Mal. af C. A. Jensen, 1837 (Nivågård). Tegn., udkast til relief, af H. V. Bissen. Stik af P. C. Schøler, 1839.
<i>Bibliografi</i>
S. N. J. Bloch: Træk af overlærer J. H.s levnet og karakter, 1837. C. N. David i Fædrelandet 21.9.. 14.10. og 11.11.1837. Hother Hage: J. H" 1854. J. A. Hansen: Politiske skildringer I, 1854 55-78. J. P. Mynster: Medd. om mit levnet, 1854 (2. opl. 1884) 252. G. P. Brammer: Ungdomsliv, 1884 172-77. H. Ploug: Carl Ploug, 1905. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. I, 1931. – Papirer i Kgl. bibl.
- Roskilde Avis - fredag 10. februar 2012.
Fra artiklen: Pengenes Plads - Stændertorvet har været hjemsted for sparekasse og banker gennem næsten 200 år.
På det andet hjørne af Stændertorvet og Palæstræde i Roskilde lå byens ældste - og indtil 1985 vigtigste - pengeinstitut, nemlig Roskilde Sparekasse.
Den blev startet helt tilbage i 1833 af overlærer Hage fra latinskolen, som nu er blevet til Roskilde Gymnasium. Han var også en stor fortaler for ytringsfriheden, og i forbindelse med Stænderforsamlingen i 1830'erne i det gule palæ på torvet, skrev han i den nationalliberale avis "Fædrelandet", der var med til at bane vej for grundlov og demokrati i 1848-1849.
Selv nåede han imidlertid ikke at opleve det, for i 1837 blev han af den enevældige konge indirekte dømt til at holde kæft, og det gik ham så meget på, at han begik selvmord.
|