Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
Familie: Christian IV Konge af Danmark og Norge / Anna Cathrine af Brandenburg (F1015)
g. 27 nov. 1597
-
Mand
Christian IV Konge af Danmark og Norge
Fødsel 12 apr. 1577 Frederiksborg Slot, Hillerød, Hillerød, Frederiksborg, Danmark 
Død 28 feb. 1648 Rosenborg Slot, København, ,København, Danmark 
Begravelse Roskilde Domkirke, Roskilde, Roskilde, Roskilde, Danmark 
Ægteskab 27 nov. 1597 Haderslev, Haderslev, Haderslev, Danmark 
Andre partnere Kirsten Madsdatter | F1016 (Ikke ægteskab (kongens elskerinde)) Ægteskab Andre partnere Karen Andersdatter | F1017 (Ikke ægteskab (kongens elskerinde)) Ægteskab Andre partnere Kirsten Munk | F1014 (Morganatisk ægteskab) Ægteskab 1615 København, København, København, Danmark 
Andre partnere Vibeke Kruse | F1018 (Ikke ægteskab (var kongens elskerinde)) Ægteskab Far Frederik II, Konge af Danmark og Norge | F1037 Gruppeskema Mor Sophie Herzogin von Mecklenburg-Schwerin | F1037 Gruppeskema
Kvinde
Anna Cathrine af Brandenburg
Fødsel 26 jul. 1575 Halle, Tyskland 
Død 29 mar. 1612 København, København, København, Danmark 
Begravelse Roskilde Domkirke, Roskilde, Roskilde, Roskilde, Danmark 
Far Joachim Frederik af Brandenburg, Markgreve | F1058 Gruppeskema Mor Katharina af Brandenburg-Küstrin | F1058 Gruppeskema
Mand
Frederik, Arveprins af Danmark og Norge
Fødsel 15 aug. 1599 Frederiksborg Slot, Hillerød, Hillerød, Frederiksborg, Danmark 
Død 9 sep. 1599 Roskilde, Roskilde, Roskilde, Danmark 
Begravelse
Mand
Christian, Arveprins af Danmark og Norge
Fødsel 10 apr. 1603 København, København, København, Danmark 
Død 2 jun. 1647 Castle Gorbitz, Dresden, Sachsen, Tyskland 
Begravelse
Kvinde
Sophie, Prinsesse af Danmark og Norge
Fødsel 4 jan. 1605 Kronborg Slot, Helsingør, Helsingør, Frederiksborg, Danmark 
Død 7 sep. 1605 København, København, København, Danmark 
Begravelse
Kvinde
Elisabeth, Prinsesse af Danmark og Norge
Fødsel 16 mar. 1606 København, København, København, Danmark 
Død 24 okt. 1608 Skanderborg, Skanderborg, Skanderborg, Danmark 
Begravelse
Mand
Frederik III, Konge af Danmarlk og Norge
Mand
Ulrik, Prins af Danmark og Norge
Fødsel 2 feb. 1611 København, København, København, Danmark 
Død 11 aug. 1633 Schweidnitz, Silesia, Polen 
Begravelse
-
Notater - Under et besøg af Christian IV i Mecklenburg, som var på rundrejse til de nordtyske fyrstehoffer, hvis egentlige formål var at finde en hustru. Af religiøse grunde skulle den kommende droning helst være lutheraner.
Som kommende leder at de i særklasse mest magtfulde protestantiske stat blev der gjort stor stads af Christian, Særlig imponerende var de fester, kurfyrste Johan Georg af Brandenburg afholdt i Berlin i anledning af den unge konges besøg. Det må være ved denne lejlighed, at der blev aftalt ægteskab mellem Christian og kurfyrstens barnebarn, Anna Cathrine. Brandenburg var sammen med Sachsen den ledende lutheranske stat i Tyskland, politisk var forbindelsen derfor af stor betydning for Danmark.
I ugen op til kroningen 29.08.1596 indfandt de fyrstelige gæster sig. Stærkt repræsenteret var huset Hohenzollern med den brandenburgske kurfyrstes to sønner, markgreve Christian og fyrstebiskob Joacim Frederik af Magdeburg i spidsen. Sidstnævntevar ledsaget af sin hustru og døtre, en af dem var Christian IV tilkommende, Anna Cathrine, samt et følge på 200 personer.
Den 27. november 1597 blev Christian 4. gift med Anna Cathrine af Brandenburg. Der var pest i København, derfor skete det under beskedne former på Haderslevhus. Den 11.juni 1598 kronedes dronningen i Vor Frue Kirke i Købehavn.
Til hende opførte Christian 4 det lille slot Ibstrup. Slottet, der påbegyndtes 1609, var ikke færdigt ved hendes død i 1612 og stod først klar 1618. Det lå ved det nuværende Jægersborg og blev revet ned i 1761.
Ganske vist var Chr. IV blevet gift men en ægte fyrstedatter, den 22-årige Anna Cathrine af Brandenburg, og havde pligtopfyldende påbegyndt de kongelige avlinsprocesser, men var der, sandt at sige, nogen fornøjelse forbundet med det? Anna Cathrine nåede ar blive moder til syv børn, en var dødfødt og tre døde som spæde. Den ældste af dem, der levede, var sønnen Christian, som kom til verden i 1603. Rigsrådet valgte ham i 1608 til tronfølger, i 1610 hyldedes han på landstingene. Christian blev dog aldrig konge. Han døde i 1647, året før faderen. Af eftertiden er han kendt som
den "udvalgte prins".
Anna Cathrine var stille og from, brylluppet på Haderslevhus havde på grund af pesten, der igen hærgede i Nordtyskland, været stilfærdigt og uden mange gæster.
Alt ved Anna Cathrine var stilfærdigt.
Anna Cathrine er gået over i historien som Christian IVs anonyme dronning. I enhver fremstilling om hende er det de samme adjektiver, der går igen: from, beskeden, stilfærdig, anonym - dog lyder det konstant lidt opmuntret i de næsten enslydende beskrivelser af hende: en dygtig rytterske, der var glad for jagt.
Dermed er emnet Anna Cathrine udtømt. Hun kan ikke have gjort sig stærkt gældende, har måske haft opmærksomheden henvendt på de syv børnefødsler, hun måtte igennem. Fire af børnene døde ved fødslen eller som ganske små. Disse to - den stilfærdige, fromme dronning og den livslysten konge, som der altid stod et sus omkring af energi og støjende munterhed - disse to var ikke blot forskellige, men ganske inkommensurable størrelse. Blinde og døve for hinanden.
Sandsynligvis tromlede han den fromme dronning som højst reagerede med, små, spidse bemærkninger, når han drak for tæt for at stimulere sin ubændige livsappetit. Et temperaments betonet modspil at reagere på fik han næppe.
De to mennesker havde ikke meget at sige hinanden. Hvad skulle de bruge hinanden til?
Det var ikke let for nogen af dem, hun skulle finde sig til rette i er fremmed land men en fremmed mand, hun ikke selv havde valgt.
Han skulle i gang med kongegerningen på den nyerhvervede myndigheds uprøvede vilkår. Det resulterede i den dramatiske overreaktion. Hans Mikkelsens lydige elev rasede, gik til den og udfoldede nye sider i sin natur.
Men det var ikke nogen opløsningsproces. Disciplinen sad, hvor den altid havde siddet, og pligterne blev passet, og ikke bare med venstre hånd.
Fra naturens hånd var han med en kæmpestærk fysik, og altid fremhæves det i beskrivelserne af ham, at han morgenen efter en gennemsviret nat var ude på sin hest ved daggry, mens vennerne var bevidstløse af tømmermænd.
Dronningen døde midt i krigens tid af Koldfeber den nordiske form for malaria som ellers ikke blev regnet for særlig farlig. Men Anna Cathrine havde ikke modstandskraft til at klare sygdommen, hun døde ligeså beskedent og uden at gøre ulejlighed, som hun havde levet. Kongen forlod hende, da hun var bevidstløs.
Var det en flugt?
Han tog ud i Haven (Det senere Rosenborg), han vendte ikke tilbage, og dagen efter døde dronningen. Anna Cathrine død var ingen hjertesorg for kongen. Endnu havde han ikke mødt kærligheden, endnu besad han den uberørtes robusthed. Det er et spørgsmål om det er gået op for ham, at han havde et hjerte.
Ved siden af det tvungne forhold til den blege dronning havde kongen haft sine affære med andre kvinder, og det høre med til historien, at den sidste elskerinde (Kirsten Madsdatter) - eller frille som det kaldtes dengang, fik et trist skæbnefællesskab med Dronningen.
- Under et besøg af Christian IV i Mecklenburg, som var på rundrejse til de nordtyske fyrstehoffer, hvis egentlige formål var at finde en hustru. Af religiøse grunde skulle den kommende droning helst være lutheraner.
